Bjørnejagt i British Columbia, Ca.
Jagtrejse
Sortbjørnene kan jages fra midt april til midt juni og igen i september og november. I det tidlige forår foregår jagten fra ranchen som spot-and-stalk fra køretøj eller til fods hvor vi finder dem fouragere på de første grønne spirer. I starten af sæsonen er de koncentreret i bunden af dalene, men trækker sidst på sæsonen længere op i bjergene hvilket muliggør vildmarksjagt fra hesteryg med base i bjerghytterne. Man rider sammen med sin guide op i de store dalsænkninger og pürscher bjørnene der. Dette er en jagtform og en oplevelse, der ikke tilbydes ret mange steder, men som BC Trophy Mountain Outfitters har specialiseret sig i.

Også bjørnejagt om efteråret i British Columbia
Begge typer jagt kan også foregå om efteråret enten som ren bjørnejagt eller i kombination med jagt på andre arter. Hver jæger kan nedlægge 2 bjørne og der er tæt på 100 % succesrate for 1. bjørn. Bestanden består af ca. 50 % sorte og 50 % brune samt nogle blonde med gennemsnitstørrelse på 6-7 fod. Om foråret har de en flot tyk og lang vinterpels uden skrammer, så der er basis for flotte trofæer at tage med hjem. Der er ligeledes en tæt bestand af grizzly, men denne må p.t. ikke indføres til EU, så her må du nøjes med at skyde med kamera og linse.